Gratis læringsteknologier til 21st century skills

Inspiration til en række gratis gratis teknologier til forskellige platforme, som du kan bruge til at understøtte udviklingen af 21st century skills hos eleverne.
Platform: Web, iOS, Android - Med en Google konto har du adgang til de allebedste værktøjer til at understøtte kollaboration og procesorientering samlet i en kontorpakke der kan udvides med andre Google Drev Apps. Hent Google drev til mobile enheder (iOS, Android) og opret, upload, rediger og synkroniser alle filtyper. Gem billeder og videoer i delte mapper og meget mere. Ubegrænset plads til Google dokumentformater og 15GB gratis plads til ALLE filtyper (i stil med Dropbox).
Platform: Primært Web - Murally er en digital "væg", hvor du sammen med andre kan poste indhold. Tekst, billeder, figurer, video, lydklip, kommentarer m.m. Alle kan skrive på væggen samtidigt, og dem der modtager et link, kan skrive på væggen endda uden at oprette sig som bruger. Indholdet kan også organiseres i "slides" så du kan fremvise væggens indhold på samme måde som i Prezi. Velegnet til at diskutere, organisere og fastholde ressourcer i projektforløb og som mindmap/brainstorm værktøj.
Platform: Web, iOS, Android - Lino er en kollaborativ digital opslagstavle hvor deltagerne på samme tid kan skive post-it notes i forskellige farver/kategorier, billeder, videoer links m.m. Virker fra web, smartphones og tablets. Eleverne kan inviteres til eller selv oprette rum/klasser, hvor de kan have adgang til fagspecifikke tavler.
Platform: Alle platforme (web, mobil web + apps til iOS, Android, win8, win8phone) - Trello er et simpelt og utroligt velfungerende værktøj til projektstyring. Alle deltagere kan redigere projektets indhold og punkter samtidigt. I webudgaven fungerer Trello sammen med Google Drev, så hele den kollaborative platform integreres i projektet. Trello kan også bruges til idégenerering og brainstorms, hvor ideer skrives ind i forskellige kategorier.
Platform: Web - Tricider kan du og eleverne bruge til brainstorm, idéudvikling, evaluering og afstemninger. Formålet er, at trække på mange deltageres ideer og argumenter. Man kan stemme på de bedste ideer og give "thumbs up" til de argumenter, man er enig i. Når deadline for bidrag er udløbet bliver der automatisk lavet en konklusion, som du kan tilpasse med beskrivelser og bidrag og dele med deltagerne. Ud over at udnytte potentialet i, at flere forholder sig til hinandens argumenter, spørgsmål og ideer, kan tricider helt sikkert være med til, at eleverne opøver kompetencer i, at forholde sig objektivt til andres meninger og holdninger og til præcist, at kunne formulere deres egne ideer og tanker.
Platform: Web + iPad browser - Træt af at bruge tung IWB software, hvor eleverne ikke kan bidrage fra deres enhed og hvor eleverne skal have installeret en kæmpe softwarepakke for at kunne åbne filerne? Conceptboard er en kollaborativ IWB software der kører i browseren. Deling foregår med et link, og alle kan bidrage til tavlesidernes indhold. Prismæssigt fungerer det som med dropbox. Du starter med 2 kvadratmeter plads - og hver gang du invitere andre (f.eks. eleverne) får du 2 kvadratmeter mere. Fungerer rigtigt godt - også på iPad
Platform: Web, iOS, Android - Med Movenote kan du og eleverne præsenterer billeder, dokumenter, pdf filer og præsentationer (kun billeder på iOS/Android) med voiceover og video af en selv. Resultatet er en flot video der kan deles med et link. I webudgaven kan Movenote knyttes sammen med ens Google Drev, så du f.eks. kan præsentere en Google præsentation.
Platform: Web - Super velfungerende mindmap tjeneste med alt hvad man kan forvente! Du kan lave helt simple mindmaps - endda uden overhovedet at skulle oprette sig som bruger, eller du kan anvende MindMup som en Google Drev app, og oprette og samarbejde i realtid om mindmaps på nøjagtig samme måde som andre Google dokumenter.
Platform : Web, iOS, Android - Bekymret for for meget støj på linjen når eleverne anvender facebook i undervisningen? Google+ har alle potentialer for at blive et effektivt netværk for læring. Opret en gruppe for klassen (åben lukket) og herefter har deling, kommentarer og diskussioner aldrig fungeret lettere. Fungerer helt perfekt på elevernes smartphones. Når en gruppe er oprettet, kan eleverne selv oprette nye grupper eller netværk, hvor de blot vælger samarbejdspartnere fra den gruppe der er oprettet for klassen. (fra 13 år)
Platform: Web - Lad eleverne samarbejde om websider som en produktform. På webstederne kan eleverne udgive næsten alt digitalt indhold - herunder alt det materiale de har på deres Google Drev. Billeder, tekster, videoer, indlejret html kode m.m.Google websteder er en kollaborativ tjeneste hvor kommentarer og diskussioner til hver enkelt side giver muligheder for procesorientering og vægt på formativ evaluering.
Platform: Web + iPad browser - Med Wikispaces Classroom har du nu mulighed for i langt højere grad end tidligere, at understøtte en procesorienteret undervisning, hvor feedback, diskussioner og kommentarer er naturligt integreret og hvor eleverne er producenter. Lav kollaborative opslagsværker og websider som multimodal produktform. Opret let eleverne i grupper, tildel dem projektopgaver og få med få klik overblik over alle gruppers progression. Træt af skoleintras arbejdsrum? Som underviser kan du bruge Google Websteder til at designe arbejdsrum på DIN måde. Del og samarbejd om undervisningsforløb med dine kolleger.
Platform: Web - Lad eleverne designe spørgeskemaer med en bred vifte af svartyper. Spørgeskemaerne kan med et link - f.eks. på autentiske netværk. Data opsamles i et Google regneark og kan databehandles herfra. Brug Google formular som evalueringsredskab, hvor alle elever kommer til orde. Knyt et spørgeskema til QR kode, og få autentisk feedback fra brugerne. Vises perfekt på smartphones og andre mobile enheder. Indlejr spørgeskemaerne på andre websider, blogs m.m.
Platform: Web - Med Snackwebsites kan ALLE lave vanvittigt flotte websteder. Billedgallerier, videoer, lydklip, indlejret html og tekster. Lad eleverne lave deres næste projekt på et snackwebsite. Webstederne tilpasses automatisk den skærm de vises på, så eleverne har mulighed for at lave webapps med fagligt indhold til visning på smartphones. Redigering af websiderne foregår ved at oprette og trække indholdselementer rundt på siderne - det bliver ikke mere enkelt og simpelt.
Platform: Web, iOS, Android - Blogger er en af de mest simple blogtjenester der findes - men du har alligevel mulighed for at lave klasseblogs og e-porteføljer. Opret "etiketter" med elevernes navne, så hver elev har sit område på en fælles blog eller lad eleverne oprette deres helt egen blog fra bunden af. Eleverne kan med Blogger appen skrive indlæg og udgive billeder direkte fra deres smartphone.